Forside | Profil | Gode råd | Inspiration | Galleri | Links | Vilkår | Tilbud | Bestil | Indkøbskurv | Kundecenter | Kontakt
 
Vores produkter:

• Pumpkin Masters
græskar-skæresæt

• Festpakker

• Festinvitationer

• Mønster-bog

 


........Indkøbskurv

... ---> Vis kurv <---

0 vare(r) i kurven
 
I alt: 0,00 DKK
Gode råd
Vælg det rigtigt græskar
Græskar kan fås i mange forskellige former, størrelser og farver. De har hver helt unike, og oftest meget charmerende karakteristika. Det er dog ikke alle, der er lige velegnede til udskæring. Her er nogle gode råd til udvælgelsen af det perfekte græskar til udskæring:
  • Vælg et græskar der i størrelsen passer til det mønster, du vil skære
  • Vælg et uden skrammer
  • Vælg et, der er nogenlunde ensartet i farven
  • Sørg for, at græskaret har en flad bund, så det kan stå op af sig selv
  • Kontroller, at der ikke er mug omkring stilken, da det kan betyde, at det er tæt på at gå i forrådnelse
  • Undgå at bære græskaret i stilken, men hold under græskaret
  • For børn kan det svare sig at finde et lysere og dermed ofte blødere græskar. De holder ikke så længe, men kan være nemmere at skære i
Tips til udskæring

Værktøjerne fra Pumpkin Masters gør det nemt og hurtigt at udskære flotte græskar. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig til at skære et flot græskar:
Tegn og udskær låg
  • Tegn et låg i toppen af græskaret
  • Lav låget, så det er stort nok til, at en hånd nemt kan komme igennem hullet
  • Lav en tap i låget, så det er nemt at placere det rigtigt, når det skal i igen
  • Lav beskæringen i en vinkel, så kanten holder låget oppe
Tøm og skrab
  • Fjern græskarkødet og kernerne
  • Brug skrabeværktøjeet til at gøre indersiden ren, særligt ved mønsterområdet
Vælg og påsæt et mønster
  • Vælg et mønster fra bogen
  • Klip mønsteret til, men efterlad ca. 2 cm omkring mønsteret
  • Klip ved foldestregerne
  • Sæt mønsteret på græskaret med tape
  • Lav en ekstra fold eller klip hvor mønsteret ”buler” og hold det fast med tape
Overfør mønsteret
  • Brug rulleværktøjet eller et spidst værktøj til at aftegne (prikke) mønsteret på græskaret
  • Når alle linier er aftegnet, fjern da forsigtigt papiret
Udskær mønsteret
  • Placer græskaret på bordet foran dig eller i skødet
  • Kontroller tykkelsen af mønsterområdet ved at stikke saven igennem ved en af linierne (mindst halvdelen af savens blad skal kunne ses inde i græskaret)
  • Sav forsigtigt langs linierne
  • Tryk stykkerne ud indefra med fingrene
Lav en skorsten
  • Fjern kødet, der måtte sidde på undersiden af låget
  • Sav et hul i låget, så røg og varme fra stearinlyset kan komme ud
Færdig!
  • Tænd et fyrfadslys inde i græskaret og sæt låget på
Hold en Halloween fest
  • Halloween er den perfekte anledning til at holde en fest med et tema, der gør, at aftenen skiller sig ud fra alle andre fester. Udskæring af græskar, udklædning, god mad og uhyggelig udsmykning er med til at sætte stemningen.
  • På denne hjemmeside kan du købe invitationer, du kan sende ud. Men du kan dog også lave dine egne, som f.eks. kan oplyse om, at gæsterne hver skal medbringe et græskar, mad til en buffet, udklædning osv.
  • Hvis du har købt græskar til dine gæster, kan du lægge dem i en stor bunke uden for din hoveddør. Så kan dine gæster vælge et græskar, når de kommer, ligesom græskarene holder sig friske, indtil de skal bruges.
  • Du kan også pynte indgangen til dit hus med græskar – store eller de små pyntegræskar – og store efterårsblade.
  • Skab en hyggelig Halloween duft ved at drysse kanel eller muskatnød på undersiden af låget på de udskårne græskar. Når lyset tændes inde i græskarene, vil der brede sig en vidunderlig duft.
  • Typisk Halloween-præget mad er græskarkage eller –tærte (pumpkin pie), ristede græskarkerner og græskarsuppe. Men også en god varieret buffet vil tilfredsstille dine gæster.
  • Det kan anbefales at lægge plastik eller aviser ud på bordene, hvor der skal skæres græskar.
  • God fornøjelse!
Downloads
                     
 

 


© 2007-2011 • Garden Gate Trading  |  Postboks 63 • 3060 Espergærde  |  CVR nr. 30399978